Lidt om diagnoser og hvad der hjælper i dagligdagen

Puha dette indlæg har været et af de allersværeste for mig skrive. Til dels fordi jeg her kommer tæt på, men bestemt også fordi jeg har sådan en underlig ”jeg vil gerne skrive det perfekte indlæg”-trang.

Så på et eller andet niveau frygter jeg glemme noget, hvilket har gjort det rigtig svært for mig i det hele taget komme i gang med dette indlæg.

Så derfor har jeg vedtaget at dette blogindlæg muligvis opdateres løbende.

Derfor hvis nu jeg skulle have glemt noget vigtigt, som fx hvilke udfordringer diagnoser kan give, må I endelig kontakte mig så jeg kan få det vigtige tilføjet.

Nå det skal egentlig handle om diagnoser som fx ADHD og autisme spektrum forstyrrelser og lignende, samt hvad det kan betyde af udfordringer for børnene, ja og så er jeg da fræk nok til foreslå nogle af produkterne på shoppen her som mulig løsning på udfordringen. Nogle er testet på eget barn, nogle testet på flere.

Så må jeg vel hellere komme til sagen.

Med min egen søn har jeg selv vidst at han havde ADHD siden omkring han startede i børnehave, men der gik nogle år derefter inden han rent faktisk fik diagnosen, i øvrigt sammen med nogle andre diagnoser.

Men hvis jeg starter med hvad der har besværet ham allerede inden han fik sin diagnose, ja så en af de tidligste udfordringer har været hans lave/manglende evne til fastholde fokus på én ting. Der har det vist sig at dette balancebræt her hjælper ham rigtig meget med det. Ja faktisk var det ham selv der opdagede dette under corona-nedlukningerne i foråret 2020. Ja han bruger selv udtryk som ”brættet fjerner min urolige energi” og ”brættet sørger for der kommer både flere lyskryds og mindre trafik inde i min hjerne”

En anden ting, der har generet mit eget barn meget er at han var meget længe om lære pincet-grebet, nu her hvor han er 11, er det faktisk heller ikke altid på plads, men der har vi erfaret at disse farvekridt er en rigtig god hjælp for ham.

Drengens motormund generer vist stort set ikke ham selv, men mig driller den med jævne mellemrum, især lige omkring drengens sengetid, men igen så hjælper det faktisk rigtig meget med bare 10 minutter på balancebrættet her og det selv hvis det er lige efter skolen brættet bruges.

Hvis han ikke har energi nok til bruge balancebrættet, men dog stadig har overskud af urolig energi der skal have hjælp til komme ud, ja så plejer han bruge dette sammen med disse. For mig virker det som om hans autistiske tendenser også finder tryghed her.